Nye retningslinjer Corona/Covid
Kære Klubmedlemmer.
Siden klubbens sidste mail er der bl.a. kommet gang i Covid-vaccinationen, og vi blev verdensmestre i håndbold, så lyspunkter er der dog. Og vejret i dag er til frokost på terrassen.
Men den seneste genoplukning af DK ift corona-situationen omfattede desværre ikke indendørs idræt, så tingene har ikke bedret sig i forhold til at spille badminton.
Regeringen har forlænget nedlukningen af bl.a. skolerne til indendørs idræt til og med den 5. april, dvs at vores badminton i givet fald først kan starte op igen umiddelbart efter Påske.
Dette giver jo store udfordringer i forhold til overhovedet at komme i gang med badmintonspillet i denne sæson. Det vender vi tilbage til på et senere tidspunkt, og hvis der kommer nyt i forhold til det udmeldte åbningstidspunkt hører i også nærmere.
Med venlig hilsen og ønsket om et godt spirende forår til jer alle.
Med venlig hilsen, bestyrelsen i Nødebo Badminton
